Du er her: Forside \ Menu_Item_Root \ Havebloggen \ Farv dine vintergækker

Farv dine vintergækker

23
jan 2018

Farv dine vintergækker

 

Vintergæk Collage

 

De er så småt ved at folde sig ud - alle de skønne vinterblomster i bunden af bedet. Snart er det muligt at plukke de små buketter til de mindste af vores vaser.

 
Vintergækken har fået mange planteelskere op af stolen, selvom den topper på en årstid, hvor det ekstra varme tøj skal ud af skabet. I England har man samlet en masse haver med store forekomster af vintergækker, som der hedder "Snow drops". Hvis du får lyst, så er det muligt at komme på en vandring med guide, for vintergækker er der såmænd stor forskel på, når man tager dem i nærmere øjesyn.
Du kan finde de engelske haver, der tilbyder "Snow Drop Walks" ved at klikke her

Leg også selv
Det er en god aktivitet for selv de mindste børn i familien, at finde den lille saks frem og klippe en lille buket til bordet.

Du kan også tilsætte frugtfarve til vandet og se, hvad der sker. På billedet herover, er der til højre tilsat blå konditorfarve til vandet, og efter blot få timer, kan man se den blå farve i blomsterne.

Brug også lidt tid på at lægge et par vintergækker til tørring under pres. Dem kan man bruge til det årlige gækkebrev, som ofte udløser et dejligt påskeæg...